IVÆRKSÆTTERDAG

Iværksætterdag

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 08/03/2020
10:00 - 15:00

Lokation
Hedensted Centret

Kategori
Messe


Hedensted Events og Din Indre Ro afholder en IVÆRKSÆTTERDAG, hvor alle med et aktivt CVR-Nummer i Hedensted Kommune kan tilmelde sig.

IVÆRKSÆTTERDAG er både for iværksættere og forbrugere, der kan gøre gode tilbud. Der vil i løbet af dagen også være tre foredrag omkring iværksætteri.

IVÆRKSÆTTERDAG har du som iværksætter mulighed for at gøre opmærksom på dig selv, du kan sælge varer, få ordrer i bogen, få nye tilmeldinger til nyhedsbrevet og netværke med andre iværksættere.

Det foregår i Hedensted Centret i hal A og B, som bliver inddelt i otte kategorier:

·       Sundhed

·       Skønhed og Velvære

·       Alt til festen

·       Økonomi

·       Hus og Have

·       Børn

·       Kæledyr

·       Hobby og Fritid

Der er begrænset antal stande i hver kategori. Men når du tilmelder dig, må du gerne skrive flere kategorier på, hvis du passer ind under flere, så vi har mulighed for at flytte dig, hvis der er udsolgt i en enkelt kategori.

Hedensted Centret sætter en bod op, hvor der kan købes mad og drikke. Der må ikke sælges mad ved boderne, men smagsprøver er tilladt.

Standene bliver fyldt op efter først til mølle princippet.

Pris:

Det koster 500,- kroner inklusiv moms, og med i prisen er:

·       En 2×2 meter stand

·       Et 2×1 meter bord – det kan fjernes, hvis du ønsker det.

·       En 20×14 cm JPEG-fil annonce i et magasin, som du selv leverer

·       Annoncering i Hedensted Avis samt Facebook

Det er tilladt at købe flere stande. Du må gerne udføre dit erhverv på standen – hvis det er muligt, og skal du bruge strøm, skal du skrive det i beskeden, så du kan placeres efter stikkontakter.

Bordene står i forlængelse af hinanden på standene og kan ikke flyttes. Hvis du ikke ønsker bord på din stand, skal du blot gøre opmærksom på det i beskeden. Du skal selv medbringe, hvad du skal bruge på din stand.

Der er sidste frist for tilmelding den 1. december. Her skal også annoncen være tilsendt, hvis man ønsker at være med i magasinet. Det bliver lavet i december måned, så det er klar til nettet først i januar, hvor der også bliver åbnet op for online salg af entré.

Magasinet bliver fyldt med annoncer samt information om foredrag. I midten af programmet vil der også være en standoversigt, hvor dit firmanavn kan ses, så du nemt kan findes.

Billetter til foredragene bliver sat til salg i løbet af efteråret og kan kun købes online.

Tilmelding:

Du tilmelder dig ved at udfylde nedenstående formular. Herefter modtager du et link til betaling. Når betalingen er modtaget, får du tilsendt en kvittering samt praktiske oplysninger. Din kvittering er til dit regnskab, mens du skal bruge billetten til at komme ind og ud af hallen på dagen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Vivi.







BørnKæledyrØkonomiSundhedAlt til festenHus og HaveHobby og FritidSkønhed og Velvære