Fastelavn er mit navn

Så er det tid til at støve slå formen af, når det på søndag går løs med fastelavnsfesterne. Hedensted Kommune og Hedensted Events inviterer alle superhelte, prinsesser og alle andre fantasifulde væsner til fastelavnsfest søndag den 26. i den gamle Dungs fabrikshal på Vejlevej i Hedensted.

Fastelavnsfesten starter med traditionel tøndeslagning i tre aldersgrupper, hvorefter kattekonger og kattedronninger bliver kåret. De tre konger og dronninger får hver en præmie fra Den Lille Bager i Løsning. Der er en goodiebag til alle børn, indeholdende slik og en børnemenu fra Sunset i Hedensted. Børnenes goodiebag samt popcorn og saftevand fra Rema 1000 kan nydes, mens Kulturagenten Mia Broe Jakobsen underholder. Hun har lovet at lave noget sjovt og fastelavnsinspirerende underholdning, men hvad det bliver, må man vente og se på dagen.

Hedensted Kommune og Hedensted Events håber fastelavnsfesten kan blive en tilbagevendende begivenhed og håber at se rigtig mange feststemte og udklædte børn på søndag. Fastelavnsfesten koster 50,- kroner og tilmelding er nødvendig. Man kan købe billetter på Hedensted Events hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *